Billede:
OUH_patienthotel
Overskrift:

Ambulancefly og lægehelikoptere lander i lufthavnen

Oprettet:
28-11-2016
Nyhedstekst:


For langt de fleste rimer en lufthavn på fly og ferieglade passagerer, men HCA Airport spiller faktisk også en vigtig rolle, når der skal reddes liv. 


Ambulancefly og lægehelikoptere lander ofte i den fynske lufthavn, og med sig har de typisk organer til organtransplantation eller tilskadekomne personer, der skal en tur på Odense Universitets Hospital.


Organerne fragtes ofte i fly, som har brug for en lufthavn at lande i. Flyene kan lande på alle tidspunkter af døgnet, og det stiller krav til lufthavnspersonalet om, at de skal være klar til at rykke ud selv på skæve tidspunkter, så hjælpen kan nå frem.


Lægehelikopteren lander som regel direkte på OUH, men i dårligt vejr kommer lufthavnens oplyste landingsbane til hjælp, så piloten kan lande hurtigt og sikkert. Lægehelikopteren har adgang til at lande i lufthavnen på alle tidspunkter af døgnet, uanset om der er personale til stede, da det ofte skal gå rigtig stærkt. Ambulancen, der skal fragte patienter eller organer videre til hospitalet får naturligvis adgang til at køre helt frem til flyet eller helikopteren, når det lander i lufthavnen.


Især i tiden omkring vinterferien lander og letter der flere ambulancefly og lægehelikoptere med uheldige danskere, som er kommet galt afsted på deres skiferie og derfor skal fragtes sikkert og hurtigt hjem til behandling i Danmark.


På den måde kommer lufthavnen ikke kun rejselystne danskere til gavn.


HCA Airport - Hele Fyns lufthavn


Billede: OUH

hca-sitemap.png

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 18:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014