Billede:
IMG_1793
Overskrift:

Bag om lufthavnen: Airport Fire & Rescue

Oprettet:
03-03-2016
Nyhedstekst:




Selvom der stadig er et stykke tid til første afgang, er det stadig vigtigt, at sikkerheden er helt på plads i lufthavnen. Det sørger brandmandsteamet i lufthavnen for hele året rundt.


Søren Madsen er en af vores lufthavnsbrandmænd i HCA Airport. Der er flere procedurer, der dagligt skal gennemgås, og hver uge testes de såkaldte crash tenders. De tages i brug, hvis et fly pludselig kommer i problemer, og eksempelvis en flybrand skal slukkes. Især i vinterhalvåret, hvor der ofte ligger slud, sne eller is, skal friktionstesteren i brug hver dag. Et flyhjul er placeret under en bil, som med særligt udstyr måler, hvor glat landingsbanen er, og om det dermed er sikkert for flyene at lette og lande.


Desuden er det lufthavnsbrandmændene som passer de store fuel trailere, som er placeret rundt om på flyvepladsen. Et fly bruger flere tusind liter brændstof på en rute, og det er derfor særdeles vigtigt, at brændstoffet testes for at sikre, at det ikke indeholder det mindste spor af vand. I så fald må det kasseres.


Hver dag er der måger, som lander på og omkring landingsbanerne, men en gang imellem forvilder andre dyr sig også ind på pladsen. Så er det også Søren og hans brandmandskolleger, der lader geværet og skræmmer de ubudne gæster på banerne væk.


Søren glæder sig lige så meget som alle os andre i HCA Airport til at sende de første charterfly sikkert afsted til april.


HCA Airport – Hele Fyns lufthavn


hca-sitemap.png

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 18:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014