Billede:
IMG_1764
Overskrift:

Bag om lufthavnen: Kontroltårnet

Oprettet:
10-03-2016
Nyhedstekst:

IMG_1758

IMG_1768

Vi tager dig med indenfor i kontroltårnet, hvor vores AFIS-operatør Kim Thomsen sidder og informerer flyene om hinandens ruter. En AFIS-operatør kontrollerer ikke flytrafikken, men informerer flyene, der flyver i luftrummet omkring lufthavnen. Derudover foretager operatørerne også udsendelse af flyveplaner og andre opgaver, som er relevante for at holde flytrafikken kørende. Kim fungerer også som vejrobservatør, hvor han indberetter dagens skyhøjde og sigte, som hele tiden kan skifte.


AFIS-operatør er ikke at forveksle med flyveleder, som til forskel dirigerer luftfartøjerne, så de undgår sammenstød, og så trafikken kan afvikles mest effektivt. Flytrafikken styres og overvåges blandt andet ved hjælp af radarudstyr og flyveplanerne, som modtages fra flyenes piloter.


Da HCA Airport ikke har mange fly, der lander og letter i øjeblikket, har Kim god tid til at holde øje med, om der er ubudne gæster på banen - nemlig måger, som skal skræmmes væk. Så bliver der kaldt til lufthavnens brandfolk, som må ud og skræmme måger eller andre dyr væk, hvilket kan ske mange gange om dagen.


Kim blev uddannet AFIS-operatør i 1989, hvor han begyndte at arbejde på Grønland. Siden 2007 har han været en del af lufthavnsteamet hos HCA Airport. Selvom arbejdet er sjovest, når der er meget flytrafik, er Kim ikke i tvivl om, hvorfor han efter så mange år stadig er at finde i tårnet – man ved nemlig aldrig, hvad dagen byder på, fortæller Kim.


HCA Airport – Hele Fyns lufthavn


hca-sitemap.png

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 18:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014