Billede:
Billede 3 - Morten Timm smykker
Overskrift:

HCA Airport forhandler nu eksklusive smykker fra Morten Timm

Oprettet:
04-05-2016
Nyhedstekst:


Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at rejsende fra Hans Christian Andersen Airport nu kan købe eksklusive smykker af dansk design. Lufthavnen har nemlig indgået en aftale med den odenseanske smykkedesigner Morten Timm, hvis smykker fra dags dato forhandles i HCA Airport.


Vi er meget glad for, at vi har indgået en samarbejdsaftale med en lokal erhvervsmand som Morten Timm. På den måde forstærker vi vores lokale forankring og støtter op om lokale erhvervsfolk. Det er dejligt at opleve en person, som tror mindst lige så meget på vores projekt i HCA Airport, som vi selv gør.


Morten Timm er danske luksussmykker af højeste kvalitet og kunsthåndværk i særklasse. Han har blandt andet designet smykker til flere internationale stjerner og kendte danskere. HCA Airport bliver én af blot syv forhandlere af smykkerne i hele Danmark. 


Morten Timm startede projektet for fire et halvt år siden, men bliver ifølge ham selv aldrig færdig med at opbygge sit brand, og derfor er HCA Airport endnu et skridt på vejen for at udbrede kendskabet til sine smykker.
 
- Jeg har altid elsket håndværket og udlever min passion hver dag, men det tager mange år at bygge sit brand op. Jeg vil gerne gøre noget anderledes, men er samtidig meget kræsen hvad angår mine smykker. Derfor er jeg også meget glad for aftalen med HCA Airport. Jeg tror virkelig på projektet og glæder mig til at være med på rejsen, fortalte Morten Timm, da han var forbi for at sætte smykkerne op i det nye showroom i lufthavnens havnekontor.
 
Smykkerne forhandles i HCA Airport fra dags dato, og er fremover vist i lufthavnens havnekontor. Priser på smykkerne starter fra 199 kr. til 2500 kr.

hca-sitemap.png

Lufthavnvej 131, DK-5270 Odense N | Tel: +45 65 95 50 72

Åbningstider: Mandag - fredag 08:00 - 18:00. Lørdag - søndag: 09:00 - 17:00

hha-logo2014